Vi favner bredt
At være i godt selskab - at diskutere, at undres, at blive udfordret, at prøve at forstå, at blive klogere, at opleve, at bygge bro, at le, at græde, at fundere, at forfærdes, at glædes og at have det vidunderligt - det er godt at gøre sammen. En studiegruppe uden egenligt formål, og en tand mere end blot en diskussion henover bordet - det er hvad vi prøver at skabe; og vi glædes ved at være i forskellige selskaber med forskellige perspektiver.
det historiske selskab
Vi var der ikke selv; men vi må forstå, hvad der gik forud og hvad det betød, og hvordan det rækker ind i vores samtid og måske former vores fremtid. Hvem var vi, hvem er vi og hvem vil vi gerne være?
det filosofiske selskab
Mange tanker er blevet tænkt, mange systemer udtænkt og megen viden akkumuleret. Men hvornår og af hvem og hvorfor blev det vigtigt og hvorfor ræsonnerer det stadigt eller hvorfor gør det ikke; og kan vi overhovedet tænke nye tanker i dag?
det spirituelle selskab
Hvorfor og hvordan er vi i verden og hvordan hænger vi sammen med verden? Er der noget der er større en os og i så fald hvad?
det kunstneriske selskab
Hvordan udtrykker vi alt det vigtige, så det får betydning; hvem har gjort det så det har forandret verden - og er det overhovedet målet for kunst at skabe forandring eller genklang eller er kunst overhovedet så vigtigt?
Create Your Own Website With Webador